Freddy Andersen

Uddannet på Århus Kunst Akademi med afgang fra linjen for billedvæv og blandform. Tekstilets tråd og struktur går for mig igen i tegningens streg og skravering og videre over i mine blandforms arbejder, hvor såvel linjer som struktur er de bærende elementer i udtrykket. Jeg anvender materialer, som ikke er de mest gængse inden for det kunstneriske udtryk. Pap, Silkepapir, Gamle sokker, Tomme dåser, metaltråd. Ikke nødvendigvis fordi værket absolut skal udføres i genbrugsmaterialer/skrot, men fordi netop lige ”dette” materiale kan give det ønskede udtryk. Et arbejde starter med en ide, en historie jeg vil fortælle. Jeg ser mig omkring for at finde de rigtige materialer, der bedst kan fortælle min historie! Historien/Budskabet må dog aldrig blive så vigtig, at det kompromitterer udtrykket. Mit arbejde, skal kunne ses som et værk af linjer, farve og struktur. Men jeg stiller også en historie til rådighed for beskueren. Det er ikke nødvendig vis min historie betragteren oplever, men får gennem værket muligheden for at danner sin egen indre historie. Jeg stiller oplevelser til rådighed.